NYHEDSBREV

OKTOBER 2017 GFT





Vi har nu været i gang i et halvt år, og det går faktisk ret godt. Der er en god aktivitet i centeret i mange af de åbne timer, lige fra tidlig morgen til sidst på aftenen.

Vi har åbnet for samarbejde med FKI (Frederikshavn Kommunes Idrætsklub) det har givet lidt mere aktivitet i centeret.

Men der er plads til meget mere aktivitet.

Vi har fået efteruddannet en del af vores instruktører, så vi nu har vi startet hold træning for de der er lidt for unge (ned til 11 år) til at deltage på almindelige vilkår. Det foregå 8 fredage i træk med opstart den 27/10 kl.16.30-17.30. Første holdtræning en gennemført og det ligner en succes.

Glasdøren mellem indgangen og træningsområdet er blevet sat op, så nu er vi klar til vinteren uden kold træk hver gang yderdøren bliver åbnet.



Vi har også en lille gruppe af medlemmer, som endnu ikke har fået deres instruktions time, det er jo et tilbud til alle medlemmer, og vi vil meget gerne have de sidste med. Så kan alle være klar til december, med den kommende jul med alt det gode den som regel sætter af på sidebenene. Lad dette være en opfordring til dem om at komme ordentligt i gang.

Vi har deltaget både ved spejdernes årlige loppe marked, ved GIFs sommerfest havde vi et par gavekort med som gevinst og torvedagen ved Brugsen stod vi og pressede æbler til saft.

I december vil det være muligt at købe et 3 måneders julegavekort for kun 495,- kr. dette tilbud gælder fra 1. december til den 23. december.

Det kan aftales bl.a. søndag formiddag i centeret mellem 9 og 11 hvor der altid vil være en fra bestyrelses / instruktør gruppen tilstede.